(1) De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med artikel 42 og 43.
(2) Når det for tilvejebringelse af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
(3) De kompetente myndigheder kan i fællesskab pålægge et uafhængigt organ at give en ekspertudtalelse om en sag, som de har forelagt det.
(4) Når fremgangsmåden vedrører en konkret sag, skal de berørte personer høres.
Landenes myndigheder kan kommunikere direkte med hinanden for at opnå enighed. Landene kan også anmode et uafhængigt organ om at afgive en udtalelse om en konkret sag. Myndighederne kan endelig indbringe sagen for et uafhængigt voldgiftsudvalg.
Det centrale problem i en sådan gensidig aftale er, at det kan vare meget længe. Der kan gå 10 år inden aftalen er truffet. I den tid består tit en effektiv dobbeltbeskatning. Den deraf resulterende likviditetsmangel kan være eksistenstruende.
Hvis man erkender, at der kunne opstå dobbeltbeskatningsproblemer i samhæng med indeværende økonomiske forhold, skulle man ikke vente til ligning eller en eventuel skatterevision, men man skulle på forhånd søge dialog med begge landes skattemyndigheder. Dette kan ske ved hjælp af formelle ansøgninger om bindende forhåndsbesked, men også unformelt med skriftlig fremlæggelse af de pågældende økonomiske forhold. For skatteforvaltningen er denne fremgangsmåde dog tit forbundet med tillægsarbejde.
I USA kender man APA (Advanced Pricing Agreements) som træffes mellem virksomheder og skatteforvaltningen. Den Europæiske Union arbejder på, at etablere lignende strukturer i Europa.
(© Stefan Reinel)
