DBO-Ordlyd

(1)   I denne overenskomst betyder udtrykket “en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat”

a. for så vidt angår indkomst- og formueskatter, en person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller dér beroende formue;

b. for så vidt angår skatter i boer, af arv eller af gave, en person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér med hensyn til et bo eller en gave på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis bo eller hvis gave er skattepligtig i denne stat udelukkende på grund af formuegoder, som befinder sig dér.

(2)   I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a. han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b. hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c. hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen at dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d. hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

(3)   I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Kommentar

Stk. 1

Reglerne gælder både for naturlige og for juridiske personer. I stk. 1 findes de almindelige regler, der beskriver, hvor en person er hjemmehørende. I stk. 2 og 3 beskrives det, hvor en person er hjemmehørende, der er hjemmhørende i begge stater efter stk. 1.

Litra a)
Det skattemæssige hjemsted er knyttet til skattepligten. Når der foreligger skattepligt på til en stat grund af
bopæl, (© Reinhard Herrmann)
sædvanlig ophold,
ledelsens sæde
eller lignende kriterier,

er personen hjemmehørende i denne stat.

Når personen dog kun har indtægt fra kilder eller har formue i en stat, er personen ikke hjemmehørende der af denne grund.

Eksempel:
En person bor i Danmark, opholder sig dog hele året i Tyskland. Denne person er hjemmehørende

i Danmark p.g.a. sin bopæl og
i Tyskland p.g.a. det sædvanlige ophold der.

Eksempel:
Et dansk aktieselskab har sin ledelse i Tyskland. Selskabet er hjemmehørende
I Danmark p.g.a. sit hjemsted (iflg. vedtægterne, registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) og
I Tyskland fordi ledelsen er hjemmehørende der.

Litra b)
Her findes lignende regler som i litra a for arv og gave. Hvor en person er hjemmehørende er afhængig af, hvor personen er skattepligtig for arv eller gave på grund af

bopæl,
sædvanlig ophold,
ledelsens sæde
eller lignende kriterier.

Når skattepligten derimod kun opstår på grund af formuen, beliggende i en stat, er personen ikke hjemmehørende der af denne grund.

Eksempel:
En person, der bor i Danmark arver fast ejendom i Tyskland. Personen er hjemmehørende i Danmark på grund af sin bopæl. Personen er derimod ikke hjemmehørende i Tyskland, fordi kun formuen befinder sig der.

Stk.2
Her behandles situationen, hvor en naturlig person er hjemmehørende i begge stater efter stk. 1. Det afgøres af nedenstående kriterier hvor personen er hjemmehørende:

Litra a)
En person er hjemmehørende der, hvor der er fast helårsbolig til rådighed. Hvis en person har fast helårsbolig til rådighed i begge stater, er midtpunktet for livsinteressen afgørende. Det er der, hvor personen har de tætteste personlige og økonomiske forbindelser.
I praksis giver bestemmelsen anledning til mange diskussioner med skattevæsenerne i begge stater. Ved afgørelsen heraf henses der meget til de familiemæssige relationer, der, hvor ægtefællen, samleveren hhv. børn bor.

Eksempel:
En person har fast bolig til rådhighed i begge stater. Der forefindes et parcelhus i Danmark, hvor også personens ægftefælle og børn bor. Samtidig har personen en lejlighed i Tyskland til rådighed, der overvejende benyttes til at overnatte, når der foretages rejser i Tyskland.
De tætteste personlige forbindelser består således til Danmark, hvorfor personen er hjemmehørende der.

Eksempel:
En person har fast bolig (parcelhus) i Tyskland. Samtidig har personen et sommerhus i Danmark, som anvendes til ferieformål.
Sommerhuset anses ikke som fast helårsbolig, hvorfor personen er hjemmehørende i Tyskland.

Litra b)
Hvis ikke det kan afgøres, hvor midtpunktet af livsinteressen befinder sig, eller hvis der ikke der foreligger fast bolig i nogen af de to stater, er kriteriet det sædvanlige ophold.

Litra c)
Har en person sædvanligt ophold i begge stater eller i ingen af staterne, er den hjemmehørende i den stat, hvis statsborger personen er.

Litra d)
Behandler situationen, hvor personen med hensyn til statsborgerskabet ikke kan henføres til hverken Danmark eller Tyskland. Her skal de kompetente myndigheder i begge stater afgøre i mindelighed, hvor personen er hjemmehørende.

Stk. 3

Bestemmelser afgør hvor en ikke fysisk person (i reglen et selskab) er hjemmhørende, hvis personen er hjemmhørende i begge stater i henhold til stk. 1. Selskabet er hjemmhørende i den stat, hvor selskabets virkelige ledelse befinder sig.

Eksempel:
Et tysk GmbH-selskab ledes af en direktør, der bor i Danmark. Selskabet hat kun passiv afktivitet i Tyskland; det investerer i værdipapirer. Dispositionerne for selskabet træffes på direktørens bopæl i Danmark.
Selskabet er hjemmhørende i begge stater i henhold til stk. 1. Da selskabets virkelige ledelse befinder sig i Danmark, er selskabet hjemmehørende der.