DBO-Ordlyd

(1)   Enhver kontraherende stat kan sende dokumenter direkte gennem postvæsenet til en person inden for den anden kontraherende stats område.

(2)   Efter anmodning af en kontraherende stat skal den anden kontraherende stat for adressaten forkynde dokumenter, herunder dokumenter vedrørende retsafgørelser, som udgår fra den stat, som anmoder om bistand, og som vedrører en skat, omfattet at denne overenskomst.

(3)   Den stat, som anmodes om bistand, skal foretage forkyndelse af dokumenter:

a. på en måde, som er fastsat i dens egen lovgivning vedrørende forkyndelse af dokumenter af væsentlig samme art;

b. i det omfang det er muligt, på en sådan måde som anmodet af den stat, som anmoder om bistand, eller så tæt på en sådan måde, som der er mulighed for i henhold til dens egen lovgivning.

(4)   Intet i denne overenskomst skal fortolkes således, at forkyndelse af dokumenter foretaget af en kontraherende stat i henhold til denne stats lovgivning er ugyldig, hvis sådan forkyndelse er i strid med bestemmelserne i denne artikel.

Kommentar

Efter bestemmelsen skal Danmark og Tyskland yde hinanden bistand til forkyndelse af dokumenter i skattesager.

Efter stk. 1 kan landene sende dokumenter gennem postvæsenet til personer, der har hjemsted i det andet land.

Efter anmodning forkyndes dokumenter og retsafgørelser formelt.
Bestemmelsen beskriver forkyndelsesmåden.

Selv om forskrifterne i artikel 35 ikke overholdes, betyder dette ikke i sig selv, at forkyndelsen af dokumentet bliver ugyldig. [Ophavsret for denne side: Stefan Reinel]

Kontakt

Kontakt