13.10.2015

Fra 1.1.2016 automatisk global udveksling af skatteoplysninger

Målet er at komme det internationale skattebedrageri til livs.

Fra den 1.1.2016 registrerer ”finansielle institutioner” (bl.a. banker) alle valutaudlændinge. Fra 1.9.2017 starter den globale udveksling af skatteoplysninger for 2016. EU kalder projektet for ”Automatic Exchange of Financial Account Information in Tax Matters” (AEOI). Danmark og Tyskland er med i projektet, der omfatter mere end 100 lande, deriblandt hele OECD og andre vigtige lande. Kun 4 ubetydelige stater står udenfor. Schweiz er med og alle golfstaterne også. Så det er slut med skattely i f.eks. Zürich i Schweiz. Udvekslingen er automatisk og går direkte til bopælslandets skattevæsen. Meldingen er uden kommentarer. Den skattepligtige må så selv forklare skattevæsenet i sit hjemland, hvilke indkomster det drejer sig om, og om de er blevet behørigt beskattet.

Udvekslingen omfatter også opløsning af konto efter denne dato.

Gælder fra 1.1.2016!

Dantax svarer på vigtige spørgsmål:

Hvad skal indberettes?

For fremtiden bliver alle konti på ”valutaudlændinge” indberettet til en central myndighed i hvert land. Loven gælder for personer og virksomheder. Skattevæsenet, hvor banken er hjemmehørende, sender data videre til personens hjemland. Hjemlandets skattemyndighed tager derefter affære og undersøger, om denne indtægt er blevet beskattet i henhold til lovene. Det gælder for indtægter som f.eks.: renter, udbytter, indkomster fra bestemte forsikringsaftaler.

Hvilken standard gælder?

Danmark og Tyskland har sammen med over 100 lande forpligtet sig til at anvende OECD’s standarder. I fremtiden modtager skattevæsenerne hele verden over de informationer, som de har brug for, til at foretage en korrekt beskatning af indtægter fra et andet land. De strenge tyske standarder for databeskyttelse gælder verden over. Hvad med kriminalsager og forbrydelser? Efterforskning, beslaglæggelse, ransagninger osv. i straffesager er stadig tilladte. Her kræves international dommerkendelse og overholdelse af strenge regler. Bl.a. skal der foreligge en konkret mistanke om ulovlige forhold og denne skal bevises. Det kan komme på tale ved international skattesvig, momskarruseller og lignende.

Hvilke lande er udenfor?

I hele verden står p.t. kun fire lande udenfor. Over 100 lande i verden har tilsluttet sig aftalen. Den 29.10.2014 underskrev skatteminister Benny Engelbrecht aftalen i Berlin. Danmark er med i ”Early adapters Group”, der vil sætte gang i aftalen efter planen. ”Nu er vi så nået et godt stykke af vejen mod en global standard, hvor skatteoplysningerne udveksles helt automatisk. Det er en kæmpe sejr,” siger skatteministeren.

Hvad er CRS – den fælles indberetningsstandard?

Den fælles standard for indberetning og passende omhu er ens i alle de lande der deltager. Danmark og Tyskland er nu i gang med at realisere det IT-mæssige system. Hvem skal indberette? Pligten til indberetning gælder for alle ”finansielle institutter”. Det vil sige primært banker skal indberette kundens navn og identifikationsnummer. Men også institutter, der udfører finansielle forretninger, som f.eks. et forvaltningsinstitut, et indskudsinstitut, en investeringsenhed, en pensionsfond eller et specificeret forsikringsselskab og foreninger.

Er firmakonti i udlandet også omfattet?

Ja. Virksomheder gælder som ”en enhed, som er en kontohaver”. Hvad med en c/o adresse? Hvis en postopbevaringsinstruks eller c/o-adresse bliver fundet, skal det indberettende finansielle institut indberette kontoen som en udokumenteret konto. Det udløser efterforskninger ved de respektive skattemyndigheder.

Hvad med en uidentificeret konto?

Hvis kreditinstituttet ikke kan identificere en kontos indehaver, skal den meddele den som en uidentificeret konto. Det udløser efterforskninger ved de respektive skattemyndigheder.

Tidsplan for den globale udveksling af kontooplysninger

31.12.2015
Banker skal fastholde bestanden af konti

Fra 1.1.2016
Banker skal notere nye kunder, der er valutaudlændinge.

1.9.2017
Start på den første automatiske udveksling af data for 2016.

Hvad skal meldes?

Staterne forpligter sig til at samle data fra de finansielle institutioner i landet, der fører konti for personer i andre kontraktstater og til at stille disse til rådighed for de andre stater.

Det indberettende finansielle instituts navn og identifikationsnummer.

Hvilke konti skal meldes?

Individuelle konti
Navn, adresse, hjemjurisdiktion, skatteidentifikationsnummer, fødselsdato og –sted

Firmakonti og ”juridiske personer”
Navn, adresse, hjemjurisdiktion, skatteidentifikationsnummer

Individer, der ultimativt kontrollerer “entities, trusts and foundations (passive NFE).
Navn, adresse, skatteidentifikationsnummer, fødselsdato og -sted

Hvilke transaktioner skal meldes?
Meldepligten omfatter beholdningen på “finansielle konti”
Kontonummer, årets slutsaldo på kontoen. Opløses konto i årets løb skal slutdato + slutsaldo indberettes

For depoter:
Renter, udbytter, enhver anden indkomst, bruttoafkast ved salg eller indløsning af værdier, der er tilskrevet kontoen

For indskudskonti:
Renter betalt eller tilskrevet kontoen

Enhver anden konto:
Det samlede bruttobeløb, der er betalt til eller godskrevet kontohaveren
Der skal angives i hvilken valuta hvert enkelt beløb angives.

Dantax hjælper med skat, moms, revision og årsregnskaber.

info(at)dantax.dk

Kontakt

Kontakt